Nyheder - Svar fra Transport- og Boligministeriet
Tirsdag d. 3. december 2019
2. december 2019
Kære Flemming Tejmers
Tak for din henvendelse af 11. oktober 2019, hvor du inviterer til et offentligt
høringsmøde om cykelstier langs rute 59 på vegne af foreningen MønNU. Jeg
vil gerne indledningsvis beklage min sene besvarelse.
Vejdirektoratet har oplyst mig, at de har udarbejdet projektforslag for en række
cykelprojekter rundt om i landet, heriblandt på rute 59 fra De Hvide Sten ved
Vigenvej til Lendemarke. Ønsket om cykelstier langs strækningen fra Lange-
bæk til Gl. Kalvehave er også registreret hos Vejdirektoratet. Der er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke udarbejdet et projektforslag for denne strækning, blandt
andet fordi den nationale cykelrute 8 ikke forløber på statsvejen på denne
strækning, men i stedet går ad mindre kommuneveje nord om Langebæk og Gl.
Kalvehave. For spørgsmål til disse delstrækninger vil Vejdirektoratet deltage
ved jeres offentlige høringsmøde.
Cykling er en sund og grøn transportform, som jeg ønsker at prioritere. Det er
afgørende, at der er ordentlige forhold for cyklister i Danmark uanset om man
er cykelturist eller hverdagscyklist. Historisk har der været afsat midler til etab-
lering af cykelstier langs statsvejsnettet, men puljerne er for nuværende udtøm-
te. Det er derfor min ambition at forhandle en ny, grøn investeringsplan på
plads, hvor klima- og miljøhensyn indgår, hvilket indebærer investeringer i den
kollektive transport og i cyklisme.
Det glæder mig, at man lokalt gør sig overvejelser om, hvilke prioriteringer
man finder væsentlige for sit område, og jeg har noteret mig jeres ønske. For
nuværende må jeg takke nej til jeres invitation, men når en ny investeringsplan
er forhandlet på plads, vil jeg kunne fortælle mere om, hvad de afsatte midler
på området skal bruges på.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
Download svar fra Transportministeren her (pdf - 85 kb)