Kalender
September 2018 Næste
Man Tirs Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
             
Abonnér

Kalender - Mød Eva Brinch, præsident for Rotary

Fredag d. 28/9, kl. 08:00

Mød frisk op til netværksmøde fredag d. 28. september kl. 08:00, hvor vi får besøg af præsident for Rotary, Eva Brinch.

 

Eva Brinch vil fortælle om Rotarys projekter og målsætninger med udgangspunkt i den forestående plantning af æbletræer langs Camønoen. Vi vil ligeledes få indblik i samspillet med (og indsatsen for) udvikling af det lokale erhvervsliv.

 

Tag eventuelt din nabo med under armen, for mødet d. 28. september vil byde på et oplæg, som berører mange niveauer af både turisme, erhvervsliv og kultur på Møn.

 

***

 

I et mindre lokalsamfund er udvikling af kultur og erhvervsliv noget, som går hånd i hånd. Derfor er vi heldige netop at have ildsjæle, der gør en stor indsats for den lokale udvikling. Ildsjælene kommer i forskellige former og konstellationer – som enkeltpersoner, grupper og etablerede foreninger. Blandt sidstnævnte finder vi Rotary, som gør en meget stor indsats både lokalt, nationalt og internationalt.

 

Ved mødet d. 28. september vil Eva Brinch give os indblik i Rotary, der er et lokalt og internationalt netværk, hvor aktive erhvervsfolk og selvstændige kan udvikle deres erhvervsmæssige kompetence og dele deres erfaringer – bl.a. gennem fælles indsats på områder som erhvervsudvikling og aktuelle udfordringer for mennesker og miljø både lokalt og globalt.

Vi vil ved mødet høre om projekter og samarbejder i en forening, der trods afdelinger over hele verden, fra Haiti og Grønland til Nigeria og Singapore, fortsat opretholder fokus på de lokale udfordringer og muligheder, vi har her på Møn.

 

Efter indlægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Eva Brinch. Mødet vil vare ca. en time og finder som sædvanlig sted i vores mødelokaleStoregade 2 her i Stege.