Bosætningsarbejdet

Møn NU's bestyrelse har taget hul på en dialog med øens ejendomsmæglere, som så i fællesskab søger svar på, hvorledes bosætnings- og tilflyttermulighederne kan udvikles. At styrke de mange tiltag!

Repræsentanter fra bosætningsgrupperne på Vestmøn, Østmøn og Stege og Omegn, mødes regelmæssigt. Formålet med møderen er at udveksle erfaringer omkring bosætningsarbejdet og se på, hvordan der kan arbejdes sammen.

Vestmøn og Østmøn er gået sammen om udvikling af ambassadørkorpset, der byder tilflyttere velkommen og arbejder for at fastholde tilflytterne. På Vestmøn er korpset så populært, at tilflytterne ofte sidder og venter på ambassadørerne.  Så når ambassadørerne ringer på døren bliver de mødt med et: “Nå, nu kommer I!” Og lige nu ser der noget særligt. Etableringen af et "Prøv at bo på Møn-hus". Her på siden ser vi frem til at fortælle meget mere og denne nyskabelse.

Ambassadørkorpset kan ikke kun bruges til at informere tilflyttere der allerede er flyttet ind,  men også til at informere potentielle tilflyttere – der kan jo være nogen, der er lidt i tvivl!

Det er blevet aftalt, at Møn NU skal udarbejde en brochure “Flyt til Møn, Bogø eller Nyord”. Brochuren skal kort introducere de forskellige lokalområder, formidle links til yderligere information og fortælle, hvordan en potentiel tilflytter kan kontakte ambassadørkorpsne for at høre mere og evt. mødes med andre tilflyttere. 

Denne brochure kan bl.a. bruges af ejendomsmæglerne og af Møn NU i det videre bosætningsarbejde.

Der er enighed om, at Møn NU’s opgave bl. meget andet, er at tiltrække tilflyttere og lokalrådenes/bosætningsgruppernes opgave er at tage vel imod og fastholde tilflytterne.

Dermed er arbejdsopgaverne fordelt og alle glæder sig til at byde flere Mønboer velkommen!